Kommunikation
Rådgivning: Har I brug for at få afklaret, hvordan I bedst kommunikerer jeres budskab til en bestemt målgruppe og hvilke medier, der er bedst til det? Så kan jeg hjælpe med afklaringen ud fra jeres budget og med udgangspunkt i jeres værdier og kultur.
Strategi: Mangler I retning og overblik over jeres kommunikation? Jeg kan sætte en proces i gang og lede processen, så I får en kommunikationsstrategi med ejerskab i jeres organisation. Derefter skal den implementeres i organisationen, og jeg kan stå for at realisere delelementer i strategien.
Undervisning: Skal medarbejderne blive bedre til at skrive? Lære at skrive pressemeddelelser? Kunne skrive nyheder til hjemmesiden eller intranettet? Eller er det jeres ledelse, der skal blive bedre til at kommunikere - både mundtligt og skriftligt? Jeg har stor undervisningserfaring og har blandt andet været underviser på Åben Uddannelse på Journalisthøjskolen. Jeg tilpasser kurserne jeres behov.
Kampagner: I har et vigtigt budskab, som I gerne vil have ud til en bestemt målgruppe på en effektfuld måde. Lad os ideudvikle sammen og jeg kommer med forslag til hvordan kampagnen kan gennemføres.
Særligt arbejder jeg med rekrutteringskampagner. I har brug for en bestemt arbejdskraft, som er svær at få fat i? Sammen finder vi ud af, hvor og hvordan vi kan gøre potentielle ansøgere interesserede i at søge job hos netop jer.
Konkrete kommunikationsopgaver: Når strategien eller kampagnen er besluttet, udfører jeg de konkrete opgaver. Det kan være foldere, annoncer, hjemmesider, udstillinger osv.
Jeanette er en meget kreativ og professionel sparringspartner og kommunikationsrådgiver. Vi har sammen udviklet flere rekrutteringskampagner, som har været særdeles effektfulde.
Jan Bendix Jensen, ældrechef, Thisted Kommune
Aktuelt

- Mar 29, 2012
Velkommen til Laura
- Så er det ganske vist, at jeg har ansat min første medarbejder. Jeg byder hermed velkommen til Laura - min nye studentermedhjælp.

- Mar 1, 2012
Indbydelse til Prezi-workshop
- Jeanette Lund Kommunikation tilbyder nu eksklusivt en prezi-workshop i Thisted. Prezi er powerpoints upcoming lillebror, som giver mulighed for at...

- Feb 29, 2012
Masterplan for Agger Havn
- "En samlet plan for udviklingen af Agger Havn". Sådan lød ønsket fra en borgergruppe omkring Agger Havn og den plan, har Jeanette Lund...