Jeanette Lund kommunikation

  • Kommunikationskonsulent på "Mulighedernes Land"

  • Jeanette Lund Kommunikation har netop indgået en større aftale med Thisted Kommunes planafdeling om at være kommunikationskonsulent på det store projekt Mulighedernes Land.

  • Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Thisted Kommune. Projektet løber fra 2007-2012, og i den periode udvælger og realiserer kommunen i dialog med borgerne en række konkrete projekter, der skal demonstrere nye veje til udvikling i landdistrikter og landsbyer.

    Demonstrationsprojekterne er:

    - Oprydning og nyt liv til tiloversblevne bygninger. Projektet skal give en ansigtsløftning til tre landsbyer blandt andet ved hjælp af kondemnering eller renovering af gamle huse.

    - Det gode liv ved kysten. Med udgangspunkt i den lokale natur finde et kompromis mellem hensynet til naturen og til friluftsaktiviteterne for at tiltrække turister og tilflyttere.

    - Det sammenbundne Thy og Hannæs. Gennem etablering af et udvidet stinet forbedre adgangen til naturen for motionister.

    - Det udvidede landsbysamarbejde. Sikre et attraktivt serviceniveau i udkantsområder ved at flere landsbyer går sammen om at etablere et moderne Multiforsamlingshus.

    Jeanette Lund Kommunikation skal videreudvikle og implementere kommunikations-strategien for projekterne, udarbejde konkrete kommunikationsprodukter samt stå for PR og presse.

    Læs mere her og på Mulighedernes Lands hjemmeside

  • Apr 21, 2009

Seneste nyheder

  • Velkommen til Laura
  • Mar 29, 2012
  • Velkommen til Laura

  • Så er det ganske vist, at jeg har ansat min første medarbejder. Jeg byder hermed velkommen til Laura - min nye studentermedhjælp.
  • Indbydelse til Prezi-workshop
  • Mar 1, 2012
  • Indbydelse til Prezi-workshop

  • Jeanette Lund Kommunikation tilbyder nu eksklusivt en prezi-workshop i Thisted. Prezi er powerpoints upcoming lillebror, som giver mulighed for at...
  • Masterplan for Agger Havn
  • Feb 29, 2012
  • Masterplan for Agger Havn

  • "En samlet plan for udviklingen af Agger Havn". Sådan lød ønsket fra en borgergruppe omkring Agger Havn og den plan, har Jeanette Lund...