Regional Madkultur Thy-Mors (netværkskoordinering og markedsføring)

21. februar 2019

Jeanette Lund Kommunikation har i ti år (fra 2013-23) været netværkskoordinator for foreningen Regional Madkultur Thy-Mors.

Gennem årene voksede foreningen fra 12 virksomhedsmedlemmer til omkring 45 medlemmer. Netværket er blevet en stærk aktør og har været med til at brande Thy og Mors på de lokale fødevarer. I dag kan private også blive medlem af foreningen.

Opgaverne som netværkskoordinator var mangeartede:
– strategiforløb for medlemmerne
– markedsføring af foreningen
– understøtte bestyrelse og frivillige
– arrangere netværksmøder for medlemmerne
– projektledelse af foreningens projekter
– sætte yderligere udviklingsprojekter i gang i foreningen
– fundraising til projekter
– redaktør på facebookside og lukket medlemsgruppe

Du kan læse mere om foreningen på hjemmesiden www.madkulturthymors.dk.

Michael Thinggaard, formand for Regional Madkultur Thy-Mors, siger:

Jeanette er en professionel og meget engageret koordinator for os i Regional Madkultur Thy-Mors. Hun er i øjenhøjde og formår at skabe synergi i forhold til vores samarbejdspartnere, og hvad der sker på vores felt. Hun virker ikke konsulentagtig og er ikke overfladisk i forhold til mange andre konsulenter, som jeg har mødt. Når hun faciliterer for eksempel vores strategiarbejde, gør hun det meget vedkommende for os. Hun har tyngde, og er meget nærværende, og når vi har besluttet noget, bliver der taget action. Hun brænder virkelig for det, hun arbejder med.