Thisted VVS- & Blikkenslager-forretning (Strategiproces)

5. november 2018

Thisted VVS- og Blikkenslagerforretning kontaktede Jeanette Lund Kommunikation fordi virksomheden trængte til en strategi, der kunne sikre flere kunder og sætte fokus på markedsføringen. Vi afholdt et strategiseminar, hvor vi analyserede virksomheden og udarbejdede på baggrund af dette en strategi og en markedsføringsplan.
Strategien har resulteret i markant flere opgaver i virksomheden samt en omorganisering af butikken. Endelig er der kommet langt større fokus på markedsføring ved at der – som en del af strategien – er ansat en medarbejder dedikeret til denne funktion.

Indehaver Lars Handest siger:

– Samarbejdet med Jeanette Lund har været en tiltrængt øjenåbner. Jeanette formår at ”ryste posen” og se de mange muligheder. Jeanette kommer med mange nytænkende idéer og tør sige sandheden. Ligeledes har Jeanette været en stor hjælp med ansættelsen til butikken, hvorfor det er lykkedes at finde den rigtige. Efterfølgende har vi benyttet Jeanette til sparring og fastholdelse af den udarbejdede strategi. Jeg kan kun anbefale et samarbejde med Jeanette Lund – særligt hvis der er behov for strategisk udvikling og nye øjne på virksomheden.