700.000 kr. til ny restaurant (FLAG/LAG-ansøgning og fundraising)

16. december 2019

700.000 kr. til ny restaurant
– Vi havde aldrig selv fået søgt de penge

I efteråret 2019 blev jeg kontaktet af Kasper og Sophie Obel Stie Byskov, som stod i en træls situation. De havde overtaget Restaurant Mallemukken i Thyborøn – en helt særlig og unik restaurant, som består af to omvendte fiskekuttere. Men ni dage før de skulle overtage den 1. marts – brændte restauranten!

De var nu kommet sig så meget over det, at de kunne se fremad, og de ville gerne søge FLAG-midler til at genrejse det fine sted. Men Kasper og Sophie havde ingen erfaring i at udarbejde ansøgninger som denne og dertil virkede processen for dem uoverskuelig.

Vi fik gennem en bekendt kontakt til Jeanette Lund, som med det samme forstod vores problematik og projektets omfang, så fik vi virkelig god hjælp til at få det lavet, siger Kasper Obel Stie Byskov, der udover at eje Mallemukken også har Vest-El i Thyborøn.

På kort tid fik jeg i samarbejde med Kasper og Sophie skrevet ansøgningen samt forretningsplan for projektet – og det gav bonus. Alle 700.000 kr., som de søgte, kom i hus og Kasper og Sophie var mildest talt glade! Nu kom deres projekt, til i alt syv mio. kr. tættere på.

Det er ikke nogen hemmelighed, at havde vi ikke fået hjælp fra Jeanette, så var vi aldrig kommet i mål med den FLAG-ansøgning, for det er slet ikke der, vores kompetencer er. Så vi var meget glade for og yderst tilfredse med Jeanettes arbejde, fortæller Kasper.

 

Jeg har også hjulpet:

  • Linde Medborgerhus med at søge 237.700 kr. hjem fra hhv. LAG Struer-Holstebro og Struer Kommune til grøn renovering af medborgerhuset
  • Den Selvejende Institution Andromeda med at søge 550.000 kr. hjem fra LAG Thy-Mors til indkøb af Skonnerten Jylland – et socialpædagogisk skibsprojekt.

 

(Foto: Henrik Vinther Krogh)