Magasinet Frekvens – Struer Lydens By (Redaktion og artikler)

15. oktober 2019

I Struer arbejder Lydens By meget online med deres kommunikation, og derfor foreslog jeg Lydens Bys chef, Peter Kjeldbjerg, at lave et magasin, hvor vi fortæller de gode historier fra Struer og om Lydens By. Målet er at gøre Struerboerne stolte af deres by. Den idé var han med på, og vi udgiver nu foreløbig to numre om året. Bladet er annoncefinansieret, og jeg står for det redaktionelle og artiklerne i bladet.

Det er en stor fornøjelse at komme rundt i hele Struer Kommune og interviewe engagerede folk i Lydens By. Peter Kjeldbjerg, chef for Lydens By, siger om vores samarbejde:

I Struer Lydens By er vi glade for samarbejdet med Jeanette om udviklingen og produktionen af magasinet FREKVENS, som handler om, at styrke selvforståelsen hos Struers borgere og understøtte vores vigtige arbejde med at styrke Kommunens brand. Jeanette er drivkraften i den redaktionelle udvikling og bidrager med stor erfaring og indlevelse i lokalsamfundets styrker og svagheder.

Læs Frekvens her.